Vedtægter og ordensregler

Vedtægter og ordensregler 2022

Andelshaveforeningen Uganda 

  • Foreningens navn og formål

stk 1 Navnet er Andelshaveforeningen ’Uganda’, oprindeligt stiftet som  haveforening og overgået til andelshaveforening i 1946.

stk 2 Foreningens formål er at administrere matrikel 11 c og 11g af Tømmerup.

  • Medlemskab

stk 1  Som medlem kan optages enhver person, der godkendes af bestyrelsen som andelshaver og påføres andelsbeviset, og som forpligter sig til at overholde foreningens til enhver tid gældende love, generalforsamlingens beslutninger, ledelsens forskrifter og ordensreglement, m.v.

stk 2  Medlemmerne skal ved deres indtræden i foreningen oplyse os om deres bopæl og er pligtig til at meddele bestyrelsen enhver bopælsforandring senest 14 dage efter flytning.

  • Generalforsamling

stk 1  Haveforeningens øverste myndighed er generalforsamlingen. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i februar/marts og indkaldes med mindst 30 dages varsel ved skriftlig meddelelse til følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Godkendelse af referat
  3. Formandens beretning
  4. Regnskab
  5. Indkomne forslag
  6. Valg af ledelse, revisorer og suppleanter, jf. §4
  7. Eventuelt

stk 2  Sammen med indkaldelsen udsendes foreningens årsregnskab og formandens beretning.

stk 3  I tilfælde af vedtægtsændringer kræves dog tilslutning af 2/3 af de fremmødte andelshavere.

stk 4  Forslag må være bestyrelsen i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen. Formanden drager omsorg for, at indkomne forslag sammen med bestyrelsens forslag, udsendes til samtlige andelshavere senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.

stk 5  Andelshavere med restance, som ikke har betalt denne senest 1. februar, er ikke valgbar og har ingen stemmeret på generalforsamlingen.

stk 6 Ekstraordinær generalforsamling, der indvarsles med 8 dage, kan indkaldes af bestyrelsen, når denne finder det nødvendigt, og skal indkaldes når mindst 1/3 af foreningen medlemmer, skriftligt opfordrer bestyrelsen hertil.

stk 7 En sådan af andelshaverne begæret generalforsamling, er kun beslutningsdygtig når mindst 2/3 af underskriverne har givet fremmøde.

stk 8 På ekstraordinær generalforsamling kan kun behandles, hvad der har givet anledning til indkaldelsen.

stk 9 Afstemning, både ved ordinær og ekstraordinær generalforsamling, sker ved håndsoprækning, medmindre bestyrelsen eller en andelshaver forlanger en skriftlig afstemning.

stk 10  De, ved simple stemmeflertal vedtagne beslutninger, er bindende for foreningen.

stk 11  Adgang til generalforsamlingen har enhver andelshaver og dennes ægtefælle/samlever.

stk 12 Hver have har 2 stemmer. I tilfælde af fravær kan en andelshaver give fuldmagt til sin ægtefælle/samlever, eller til et andet medlem af haveforeningen.

stk 13  Generalforsamlingen træffer alle beslutninger ved simpel stemmeflertal. Dog kræves til beslutninger:

– om optagelse af lån, vedtægtsændringer, ophævelse eller forandringer mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede.

– om foreningens opløsning, at mindst 2/3 af samtlige andelshavere stemmer derfor 2 på hinanden følgende fælles generalforsamlinger, der afholdes med mindst 3 og højst 5 ugers mellemrum.

stk 14  Bestyrelsen drager omsorg for, at generalforsamlingens diskussioner og beslutninger sendes til medlemmernes e-mail i referatform, senest 1 måned efter generalforsamlingens afholdelse. Sammen med referatet udsendes ligeledes en fortegnelse over navnene på bestyrelsesmedlemmerne.

Stk 14a  Bestyrelsen vil også benytte e-mail til at informere om nyheder og andet relevant.

stk 15 Generalforsamlingen fastsætter størrelsen af eventuelle honorarer og lønninger indenfor foreningen. Derfor skal alle aflønninger til bestyrelsesmedlemmer og andre medlemmer af foreningen fremgå tydeligt og særskilt af regnskabet.

  • Ledelsen

stk 1 På den ordinære generalforsamling vælges blandt andelshaverne 1 formand, 4 bestyrelsesmedlemmer, 2 suppleanter, samt 2 revisorer.

stk 2 Bestyrelsen vælger selv næstformand, kasserer og sekretær. Samtlige valg gælder for 2 år af gangen. I ulige år afgår formanden, 1 bestyrelsesmedlem, 1 suppleant samt 1 revisor. Genvalg kan finde sted.

stk 3  På hver generalforsamling vælges endvidere blandt andelshaverne for 1 år, 2 suppleanter for bestyrelsen og 1 revisorsuppleant

  • Ledelsens opgaver 

stk 1 Bestyrelsen har den daglige ledelse af foreningen, og skal sørge for at love, generalforsamlingens beslutninger, bestyrelses forskrifter,ordensreglement, m.v. bliver overholdt.

stk 2 I tilfælde, hvor vedtægterne intet foreskriver træffer bestyrelsen de nødvendige beslutninger under ansvar overfor generalforsamling.

stk 3 Kassereren er ansvarlig for, at de fornødne pengemidler til enhver tid er til stede, at foreningens midler bogføres og anvendes på betryggende måde.

  • Bestyrelsesmøde

stk 1 Såfremt et bestyrelsesmedlem uden meddelt lovligt fravær, udebliver fra to på hinanden følgende bestyrelsesmøder, udtræder han/hun af bestyrelsen.

stk 2 Alle foreningen vedrørende rethandler kan gyldigt foretages af formand eller næstformand, begge i forbindelse med et bestyrelsesmedlem.

stk 3 Formanden repræsenterer foreningen udadtil og er leder af bestyrelsesmøderne, som afholdes, når formanden eller 2 bestyrelsesmedlemmer ønsker det. Dog mindst en gang hver anden måned.

stk 4 På hvert bestyrelsesmøde skal der foreligge et maskinskrevet referat af sidste bestyrelsesmøde fra sekretæren og et regnskab fra kassereren.

  • Regnskabet

stk 1 Regnskabsåret er kalenderåret. I bestyrelsens forretningsorden skal findes klare retningslinier for regnskabets førelse.

stk 2 Alle udgiftsbilag vedr. foreningen påtegnes af formanden, før udbetaling kan finde sted.

stk 3 Foreningen har ingen kontant kassebeholdning. Alle likvide midler anbringes i banken på en foreningskonto.

stk 4 Revisorerne har ret til uanmeldt, at revidere regnskabet når de ønsker det, og skal mindst to gange årligt, foretage uanmeldt kasseeftersyn.

stk 5 Det afsluttede årsregnskab kan om fornødent tillige revideres af en statsautoriseret revisor, hvis de valgte revisorer eller bestyrelsen finder det påkrævet.

stk 6 Kassereren skal afslutte det årlige regnskab inden 1. februar, således at revisorerne kan revidere det inden 20. februar.

  • Solidarisk ansvar

stk 1 Andelshaverne er solidarisk ansvarlige med sin andel for foreningens forpligtelser og hæfter en for alle og alle for en.

stk 2 Afgår en andelshaver ved døden, er afdødes ægtefælle eller et af afdødes myndige børn, berettiget til at overtage haveloddet, og påføres afdødes andelsbevis, uden betaling af nyt indmeldningsgebyr.

  • Haveafgift

stk 1 Haveafgiften fastsættes hvert år af den ordinære generalforsamling, således at den er tilstrækkelig til dækning af alle udgifter vedrørende foreningens drift. Betales mdr. forud.

stk 2 Beløbet udregnes efter sidst opmålt m² have.

stk 3 Afgiften kan kun betales via PBS eller bankoverførsel. Den skal være betalt rettidigt, og senest d. 10. i forfaldsmåneden. Såfremt haveafgiften ikke er indbetalt rettidigt, pålægges andelshaveren et gebyr på 100 kr.

  • 10 Andelsophør

stk 1 Såfremt en andelshaver ikke har betalt haveafgift rettidigt, kan den pågældende andelshaver ekskluderes fra foreningen, såfremt betaling ikke er sket mindst 14 hverdage efter, at andelshaveren har modtaget påkrav fra bestyrelsen om betaling. I denne situation træffer bestyrelsen beslutning om andelsophør og ophør af eventuel brugsret.

stk 2 Ligeledes kan bestyrelsen træffe beslutning om eksklusion og ophør af brugsret, såfremt et medlem væsentligt misligholder sine forpligtelser overfor haveforeningen.

stk 3 Andelshaveren er i tilfælde af eksklusion og beslutning om ophør af brugsret, forpligtet til omgående at fraflytte haveforeningen. I modsat fald kan andelshaveren udsættes ved fogeden.

  • 11 Medlemspligter

stk 1 Enhver andelshaver er automatisk medlem af foreningen ved påførelse på andelsbeviset og betaling af indmeldelsesgebyr, som er 10.000,-kr som fastsættes af generalforsamlingen. Ved oprettelse af et nyt andelsbevis, betales der et gebyr 500,-kr gælder ikke for ægtefælle, samlever eller arving.

stk 2 Ved indmeldelsen underskrives en protokol om andelshaverens rettigheder og forpligtelser, der samtidig er et bevis for, at andelshaveren har modtaget foreningens love og ordensregler m.v.

stk 3 Ved enhver ekstra tid bestyrelsen måtte skulle bruge til medlemmers bank o.lign opkræves et gebyr 500,-kr.

  • 11 A Ny overdragelse

stk 1 Overdragelse af en andel ved salg eller gave, kan alene ske med forudgående samtykke af foreningens bestyrelse.

stk 2 Samtykke til overdragelse kan kun gives, dersom erhververen forpligter sig til at indtræde som medlem af haveforeningen, og i forbindelse hermed, overtager alle overdragerens rettigheder og forpligtelser i forhold til foreningen.

stk 3 Alle foreningens tilgodehavender hos overdrageren skal afvikles før nyt medlem kan overtage andelen.

stk 4  Såfremt foreningen har stillet kaution for lån, overdrageren har optaget, er samtykke ligeledes betinget af, at erhververen overtager dette lån på uændrede vilkår, eller lånet indfries i forbindelsen med overdragelsen.

stk 5 Der kan kun være 2 medlemmer pr. andel.

stk 6 Andelsejer kan ikke uden godkendelse, fra bestyrelsen, udleje/låne sit lod til anden person. Andelshaver skal have haft adresse på sit havelod i 2 år før havelod kan lejes ud. Dog kan bestyrelsen dispensere hvis en andelsejer vil leje.

stk 7 Udlejning kan maksimalt vare i 2 år. Lejer skal godkendes af bestyrelsen hvert år. Der skal forlægge en underskrevet lejekontrakt, som skal godkendes af bestrelsen. Ejer skal bebo sit havelod i 1 år, før ejer kan leje ud igen.

  • 11 B Arv

stk 1 Et medlems andel falder i arv efter lovgivningens almindelige regler. Efterlader afdøde sig ægtefælle eller samlever, er vedkommende berettiget til at overtage afdødes andel.

stk 2  Efterlader afdøde sig ikke ægtefælle eller samlever, eller ønsker denne ikke at udnytte sin overdragelsesret, kan andelen overtages af afdødes arvinger ifølge lov eller testamente.

stk 3 Overtages andelen af ægtefælle, samlever eller arving, er det dog en betingelse, at vedkommende forpligter sig til, at indtræde som medlem af foreningen og i forbindelse hermed forpligter sig til, at overtage afdødes rettigheder og forpligtelser i henhold til foreningen, samt til på uændrede vilkår, at overtage eventuelle lån, for hvilken foreningen har kautioneret.

stk 4 Forinden overtagelsen efter denne bestemmelse, skal alle foreningens tilgodehavender være afviklet.

  • 12 Haveloddets vedligeholdelse

stk 1 Enhver andelshaver skal anlægge og vedligeholde sit havelod som pryd og/eller køkkenhave, og på haveloddet må ikke drives erhvervsvirksomhed af nogen art, med mindre der er givet skriftlig tilladelse fra bestyrelsen. Hvis virksomheden på nogen måder er til gene for naboerne inddrages tilladelsen igen.

stk 2 Andelshaveren er overfor foreningen og dens medlemmer ansvarlig for sin hustands eller sine gæsters skadegørende handlinger.

stk 3 Enhver andelshaver skal holde sit hus og have i god og ordentlig stand. Haven må ikke gro til med ukrudt eller forfalde, og andelshaveren er pligtig til at beskære sine buske og træer, således at de ikke er til gene for færdsel på gange og veje.

stk 4 Endvidere er andelshavere pligtige til, at renholde gange og veje udenfor deres haver. Undladelse heraf medfører påtale fra bestyrelsen, som efter en frist på 8 dage, kan lade gange eller veje rense på andelshaverens bekostning. Hvis andelshaveren ikke på anfordring betaler den hermed forbundne udgift betragtes dette som ikke betalt haveafgift og behandles efter §10.

Stk 4a  Det er ikke tilladt at benytte Roundup på fællearealer.

Stk 5 Bestyrelsen sørger for at indgå relevante aftaler vedrørende klipning af hæk ind mod plejehjemmet og græsslåning mv. omkring fælleshuset.

  • 13

stk 1 Andelshaverne er til enhver tid underkastet de af Tårnby kommune udstedte bekendtgørelser og deklarationer, og skal af bestyrelsen gøres bekendt med disse.

stk 2 Andelshaverne er pligtige til, at overholde foreningens ordensreglement. Bestyrelsen er berettiget til at ændre og supplere ordensreglementet.

  • 14 Opløsning af foreningen 

stk 1 Opløsning ved likvidation m.m. forestås af 2 likvidatorer, der vælges af generalforsamlingen og som vurderer hver enkelt havelod, arealets størrelse, havens stand og beplantning og den på arealet beliggende bebyggelse samt friarealer.

stk 2 Efter realisation af foreningens aktiver og betaling af eventuel gæld m.m., deles den resterende formue mellem de til den tid værende andelshavere i forhold til ovenstående.

Ordensregler

stk 1 Støjende aktiviteter, f.eks. brug af hæk- og plæneklippere, værktøj mv., må på lørdage, søndage og helligdage kun finde sted mellem kl. 09.00 og kl. 17.00.

stk 2 Hækbeplantningen ud til offentlig vej skal bibeholdes som tjørnehæk eller anden grøn hæk. Hækbeplantningen ind til foreningens område skal bevares længst muligt. I naboskel kan man, hvor enighed kan opnås med nabo, fjerne hækken mod andre former for hegn eller beplantning.

stk 3 Det er ikke tilladt at parkere på de små veje, da brandvæsen og ambulance skal kunne komme frem. De kørende skal vise agtpågivenhed, og hastigheden må ikke overstige 10 km/t. Det er tilladt at lave en parkering på haveloddet.

stk 4 Hunde skal holdes i snor, og må ikke luftes på foreningens område.

stk 5 Det er tilladt at holde hund, kat, høns, kaniner, duer, m.v. i haverne. Der søges om det hos bestyrelsen, så det kan blive registreret, hvem der holder hvad. Der skal holdes rent og ryddes op, og alt foder, brød, o.s.v. skal opbevares i tillukkede tønder, så det ikke holder mus og rotter til. Hvis der ikke holdes rent og ordentligt, kan bestyrelsen forlange dyrene fjernet.

stk 5a Hundeejer skal indhegne deres haver, i sådan en grad, at hunden ikke kan komme ud.

Stk 5b Haveforeningen følger regeringens hundelov, dvs at hunde der figurerer på listen som ulovlige hunde ikke er velkomne i Uganda.

stk 6 Eventuelle deklarationer fra Tårnby kommune skal altid overholdes.

Følg vedtægterne og vær med til at gøre HF. Uganda til et dejligt sted for alle beboere.